Du er her:
Mottaker: JACOB HEGEL
Datering:26. september 1888
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr boghandler Hegel!
Igår afsendte jeg manuskriptet til mit nye skuespil og håber at samme vil være kommet Dem i hænde når dette brev indløber. Da jeg imidlertid ikke besidder nogen korrekt afskrift af stykket i dets færdige skikkelse, vilde det være mig til stor beroligelse gennem et par ord på et brevkort at få visshed for at pakken rigtig er fremkommet.
Arbejdet blev færdigt lidt senere end jeg havde beregnet. Men jeg håber at der er god tid endnu dersom trykningen straks kan påbegyndes. Titelbladet bedes trykt sidst og titelen fortiet ligesom jeg håber at der fra trykkeriets side iagttages fuldstændig diskretion i enhver henseende og lige over for alle uvedkommende.
 
 
Den udmærket nøjagtige korrektur, som jeg hidtil har kunnet glæde mig ved, håber jeg også må blive dette mit nye arbejde til del, således at bogen kan fremkomme uden fejl. Særlig bedes sætteren indskærpet at navnene over replikerne endelig ikke må forveksles.
Jeg stoler trygt på at dette skuespil vil komme til at lægge beslag på almenhedens opmærksomhed. I mange henseender er det jo en ny retning, jeg denne gang har slået ind på. –
Ved lejlighed turde jeg måske bede mig underrettet om hvorvidt direktionen for dampskibet «Dronningen» i Kristianssand skulde til Dem have indbetalt et mig tilkommende pengebeløb, samt, i bekræftende fald, hvor meget dette udgør. Beløbet bedes derhos at måtte henstå hos Dem indtil videre. Har indbetalingen endnu ikke fundet sted, vil sådant forhåbentlig ske i den nærmeste fremtid.
For de i Deres venlige brev af 4. dennes
 
 
indlagte 675 RՖ beder jeg Dem modtage min forbindtligste tak.
Med vore bedste hilsener til Deres frue og børnene tegner jeg mig
Deres venskabeligst hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her